Christina Kjærulff
Klarup Pigekor ledes af Christina Kjærulff. Christina er cand.mag. i musik fra Aalborg Universitet, hvor hun har studeret korledelse ved Mogens Dahl og Søren Birch. Inden Christina overtog dirigentposten for Klarup Pigekor, var hun dirigent for MidtVest Pigekors Juniorkor og Forskole, samt det århusianske kammerkor Cantilena. Christina har selv sunget en årrække i Musikstuderendes Kammerkor, Aau og kammerkoret Coro Misto samt Svenstrup Pigekor. Christina er desuden korleder for Nordjysk Pigekor i Hjørring (siden 2012) og har været leder for Klarup Pigekor siden 2009.
Bettina Slot Christensen
Bettina Slot Christensen er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium, hvor hun i 2001 tog en klassisk Musikpædagogisk Diplomeksamen i klaver. Udover at være fast akkompagnatør og repetitør for Klarup Pigekor underviser hun i klaver, arbejder som organist og medvirker i en lang række sammenhænge som både akkompagnatør og som pianist i diverse kammermusikalske ensembler. Hun har desuden i en årrække været timelærer i klaverpædagogik på Det Jyske Musikkonservatoriums klassiske afdeling i Aalborg. Bettina Slot Christensen har været fast pianist for Klarup Pigekor siden 2009.